Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forbrændte hudområder skylles med rigeligt koldt vand, indtil smerterne er ophørt. Løstsiddende bitumen fjernes, mens fastsiddende bitumen ikke må fjernes, men skal køles ned. Lægehjælp. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. Bitumen i øjenomgivelserne køles ned med vand og kan derefter af læge fjernes med vegetabilsk olie eller paraffinolie. |
| Indtagelse | - |
| Forslag til læge | Stoffet virker irriterende. Ved irritation gives symptomatisk behandling. Ved opvarmning kan dannes hydrogensulfid. Cave: Lungeødem. |